Om os

Vi er et konsulenthus med kontor i Grønland og Danmark samt repræsentation i Canada og Tyskland. Vi har kunder i det offentlige og private, hvor vi løfter en bred pallette af opgaver både som IT-servicepartner og totalleverandør.

Vi har mange års erfaring med digitalisering af den offentlige sektor i Grønland og vi kendes på vores målrettede indsats for at etablere og leve op til stabile, langvarige partnerskaber med kunder og øvrige samarbejdspartnere.

Dialog og samarbejde er en af vores kerneprincipper både internt og eksternt. Det kommer til udtryk ved, at vi sætter en ære i at skabe brugercentrerede løsninger. Gennem brugerfeedback og test justerer vi løbende produktet, så det passer netop jeres behov. Vi tager vores kunders feedback alvorligt og bruger det som afgørende input til at forme og forbedre hvordan IT kan understøtte jeres organisation.

Hos KIMIK iT er medarbejdertrivsel højprioritet og vi er stolte af at være en medarbejderejet virksomhed. Vi gør os umage i at udvikle os og søge ny viden ved eksempelvis at have universitetssamarbejder og vidensdeling med andre virksomheder.

KIMIK iT får løbende lavet ISAE3000 revisionserklæringer. Dette sikrer, at vores processer og systemer lever op til de højeste standarder inden for sikkerhed og databehandling. Læs mere HER

Ledige stillinger

KIMIK iT søger ny administrerende direktør

Vi leder efter en erfaren og ambitiøs direktør, som vil stå i spidsen for KIMIK iT. Du bliver ansvarlig for virksomhedens overordnede forretningsmæssige- og økonomiske udvikling, og vil have mulighed for at sætte dit præg på en unik virksomhed, som arbejder med offentlig digitalisering i Grønland. Vi tilbyder et spændende job med både personlig- og faglig udvikling, hvor du får ansvaret for hele værdikæden og væksten samt ledelse af vores dygtige medarbejdere. Stillingen er som udgangspunkt placeret på vores hovedkontor i Nuuk og med direkte reference til bestyrelsen.

Læs stillingsopslaget HER

Er du nysgerrig på IT og klar til at tage det første skridt i din karriere?

KIMIK iT leder lige nu efter en engageret IT-supportelev, der har lyst til at hjælpe vores kunder med deres tekniske udfordringer. Her vil du komme til at arbejde fra vores kontor i Nuuk.

Som IT-supportelev hos os bliver du en del af vores tekniske afdeling og får praktisk erfaring med support, fejlfinding og vedligeholdelse af IT-udstyr og -systemer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger i et team, hvor vi vægter læring, samarbejde og faglig udvikling højt.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Du kan sende din ansøgning og CV til vores teamleder i vores tekniske afdeling Manu Lennert på +299 342000 eller manu@kimik.it.

Vi søger løbende nye medarbejdere, og du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller tage en uformel samtale. Skriv til os på kimik@kimik.it

Kontakt os

Mail: kimik@kimik.it

Telefon DK: + 45 70269660

Telefon GL: + 299 342000